I morgen skal de første hvalpe rejse. I morgen rejser Eve Moneypenny (Tilde) og Etorre Maserati (Balder). De skal begge ud til nogle fantastiske familier, og de er så klar til, at indtage den “nye store verden”. Det er altid vemodigt at vinke farvel, hvalpene har fyldt utrolig meget mens vi får lov at have dem, så lidt trist er det, når det er afrejsedag.

Heldigvis har vi stadig 2 hvalpe fra E-kuldet, der nu skal gå sammen med F – kuldet, den næste uges tid, indtil det bliver afrejse dag for nogen af dem.

Hvalpene færdes i hele huset, og udendørs når vejret tillader det. Flere af dem er begyndt, at gå hen til døren, når der skal besørges, ganske godt klaret af 7 og 8 ugers hvalpe👍🏼 😉

Hvalpene leger med hinanden, fangeleg er ret populært og så er der jo også de store legetanter. Inga nyder virkelig hvalpene og kan sætte godt gang i legen.

Da flere af hvalpene skal ud i hjem, hvor der allerede er en hund (stor eller lille), har vi også haft besøg af en større hund. Det er vores datters Shar Pei som er en meget elskværdig og rolig hund. Alle hvalpe hilste på uden problemer og efter kort tid gik alle hunde og hvalpe rundt og hyggede sig. En enkelt hvalp (Balder) var dog helt forelsket i Oda og veg ikke fra hendes side ❣️

Herunder lidt billeder og en video fra den sidste uges tid:

Vådt og lidt koldt, men hvalpene er klar til at komme med ud👍🏼
Hun har godbidder i lommen 😉
Så er de blevet trætte…zzz
“Nogen” har fundet ud af at der er varme i gulvet på badeværelset 😉

Der er lyd på legen