Så oprandt dagen, hvor hvalpene blev 8 uger og vaccination og chipning blev foretaget ved dyrlægen. Det gik fint og selvfølgelig var der et lille piv eller to, men det var hurtigt glemt efter en godbid og et trøstende ord 🥰

Vores datter og barnebarn var på besøg forleden dag og det blev til nogle gode billeder af hvalpene i haven ❤️ det er dejligt at have nogle billede af hvalpene, når de nu begynder at rejse videre ud i den store verden 🌏

I disse Corona tider har vi fremrykket rejsedage for hvalpene, som ellers var planlagt til at hvalpene var 10 uger, men vi er lidt bekymret for, at der lukkes for al “unødvendig” udgang.

Så sundhedsstyrelsens retningslinjer blev overholdt ved overdragelsen, men hvalpene fik nu deres farvelkys 😘

Vi ønsker held og lykke til henholdsvis charmøren Duke Ellington som er rejst til Esbjerg og til stilige Don Diego de la Vega som nu bor i Roskilde. Det er altid lige dele vemodigt og glædeligt at vinke farvel – men vi er sikre på, at begge hvalpe er kommet til deres helt rigtige nye familier ❤️