Opdræt af Ruhåret Standard Gravhund

Tag: Inga

Inga 7 år

Vores ældste tæve Inga (Skovens A’capella Aya) blev 7 år d. 20. Maj.

Inga er mor til 18 dejlige hvalpe fordelt på 3 kuld. vi har den store glæde, at vi regelmæssigt modtager billeder af, og historier og om hvalpene.

I det daglige får vi andre dagligdagen til at fungere rundt omkring hendes Excellence Inga 😀

Sportræning

I dag havde vi muligheden for at komme ud og træne lidt spor. Inga, Elsa og Liva fik fornøjelsen. Sofia kommer med en anden gang.
I nærheden af vores sommerhus, har vi mulighed for at træne på åben mark.
Det er et stykke tid vi har mulighed for at træne spor, og træning på åben mark, giver en god mulighed for at læse hunden, hvis (når) den går af sporet.


Liva


Elsa


Inga

Hvalpe primo 2017 – Opdatering

Nu begynder vi for alvor at kunne se på Inga, at hun er med hvalpe. Inga der normalt er lidt småkræsen, spiser nu med stor fornøjelse. Hun passer rigtig meget på sig selv, og er ikke mere en del af legen med de andre. Det kan være lidt svært for de andre at forstå, men et fast blik fra Inga letter på forståelsen 🙂
Når hverdagen starter efter nytår, vil Inga gå for sig selv i løbet af dagen, samt sove alene i sit eget barselsværelse 🙂

 

Hvalpe primo 2017 – Opdatering

Inga har i dag været til skanning hos dyrlægen. Han mener, at der mindst ser ud til at være 4 hvalpe.
Efter hans vurdering er hun ca. 30 dage henne, hvilket passer ganske godt med vores egne beregninger.
Vi forventer således hvalpe omkring d. 21. januar 🙂

 

Træningsspor

For at holde formen vedlige, har vi været ude at træne spor med Elsa, Inga og Liva. Alle 3 klarede sporene fint. Inga og Elsa gik 40 timer gamle spor, mens Liva gik et 20 timer gammelt spor.

Hvalpe primo 2017 – Opdatering

Inga er i weekenden kommet hjem, efter at have været til parring i det nordjyske. Vi må nu spændt vente på tidspunktet, hvor vi vil kunne se tegn på, at Inga er drægtig. Vi planlægger dog, at få hende skannet inden jul.

 

Hvalpe primo 2017

Vi kan med glæde fortælle, at Skovens A’capella Aya (Inga) er gået i løb. Det er planlagt, at Inga skal parres med Tiny Trotters Hard As A Rock SEVCH DKCH(G) SECH(G) GRAVPR
Rock ejes af Kennel Skovens A’capella v/ Marianne og Bruno Rodkjær

Rock er rygfotograferet K2, øjenlyst u.a. og CRD-PRA DNA (NPHP4) fri
Som man kan se på biledet, er Rock en rigtig flot hanhund. Derudover har han et fantastisk temperament.

Hvalpe efter denne kombination, er via forældrenes DNA CRD-PRA (NPHP4) fri.

Læs mere på vores hvalpeside

© 2024 Kennel Wonderdachs

Tema af Anders NorenOp ↑