Skovens A’capella Aya (Inga)

Inga er husets dronning. Hun styrer flokken med en kærlig pote. Inga er en glad og legesyg hund, der elsker alle, både dyr og mennesker. Inga har stor empati, og fornemmer hurtigt, hvis nogen i familien har brug for lidt ekstra opmærksomhed. Man kan få Inga til alt, hvis bare det passer ind i hendes planer 🙂 Inga er desuden en fantastisk sporhund, og kan blive en del fornærmet, hvis hun ikke er med i bilen, når sporgrejet er pakket. Inga er DNA testet og er er CRD-PRA DNA (NPHP4) fri, øjenlyst uden anmærkninger og er rygfotograferet med status K0

Skovens A’capella Beautiful Liva (Liva)

Liva er den næstældste i hundeflokken. Liva er med sine 7,3 kg den mindste i størrelse, men det lader hun sig absolut ikke mærke med. Hun er den mest kontante og giver straks sin tilfredshed eller utilfredshed højlydt til kende. Hun kan desuden noget helt særligt med sit udtryk og ørene hvilket giver anledning til mange smil :-). Liva elsker at sidde på skødet, hvorved hun får et godt overblik. Helst placeret med et blik hen over bordet med mad. Dette betyder også, at hun er nem at arbejde med, når bare der er en godbid i nærheden. Liva er er CRD-PRA DNA (NPHP4) fri grundet forældres DNA, øjenlyst uden anmærkninger og er rygfotograferet med status K0

Skovens A’capella Elegant Elsa (Elsa)

Elsa er en selvsikker og fantastisk all-round hund. Hun svømmer, går i grav, går på spor og tiden i hundeskoven bruger hun gerne på drev, hvor hun i høj fart afsøger hver kvadratcentimeter. Hvis man kan sige om en hund, at den er intelligent, så er Elsa kandidat til den betegnelse. Hun kan “fortælle” hvad hun gerne vil, ved at kigge først på en af os, og derefter på det hun gerne vil have. Det være en madskål, et stykke legetøj, eller at hun gerne vil op på bordet at træne. Elsa har et utroligt spring-gen, hvilket gør at gæster ofte finder sig selv med Elsa på deres skød….
Elsa er CRD-PRA DNA (NPHP4) fri grundet forældres DNA, øjenlyst uden anmærkninger og er rygfotograferet med status K2